22 hektar ved Køge · regenerativt skovlandbrug i praksis

Natur og fødevareproduktion i ét

På Skovlandbruget Humlebækgaard eksperimenterer vi med en fødevareproduktion, der efterligner naturens egne økosystemer, med formålet at øge biodiversitet, kulstoflagring og vandtilbageholdelse. Gården skal være et sted for mennesker, der har lyst til at leve på en ny måde i kontakt med naturen og jorden hver dag.

Se dyrkningssystemerne Følg videndelingen Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i Humlebækgaard

Få nyt om omlægningen, kommende arrangementer og muligheder for at deltage direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

Visionen

Fødevarer, natur og økonomi skal hænge sammen

Regenerativ omlægning skal både give miljømæssige gevinster og kunne danne grundlag for levedygtig landbrugsdrift. Derfor er dyrkning og salg af fødevarer en central del af praksis på Humlebækgaard.

Jord og biodiversitet

Arbejdet retter sig mod mere levende jord, større biologisk mangfoldighed og dyrkningssystemer, der efterligner naturlige økosystemer.

Vand og kulstof

En del af ambitionen er at undersøge og dokumentere, hvordan regenerative systemer kan påvirke blandt andet vandtilbageholdelse og kulstoflagring.

Produktion og økonomi

Grøntsager, frugt, nødder, æg og andre produkter skal med tiden indgå i en lokal fødevareproduktion, der også skal have et bæredygtigt økonomisk grundlag.

Kort over Humlebækgaard Skovlandbrug med landbrugszoner: Eksperimentarium, salgshave, bær- og frugtlund, nøddesavanne, holistisk planlagt afgræsning og paulownia
De forskellige dyrkningssystemer på Humlebækgaard. Det aktuelle design for Skovlandbruget Humlebækgaard (okt. 2026)

AfprøvningRegenerative metoder i praksis

DokumentationErfaringer fra omlægningen

VidendelingViden der kan bruges andre steder

I praksis

Et levende laboratorium for fremtidens landbrug

Humlebækgaard tager udgangspunkt i 22 hektar dansk landbrugsjord, som omlægges til forskellige regenerative dyrkningssystemer. Her benyttes principper som levende rødder året rundt, jorddække, minimal jordforstyrrelse, træer, flerårige afgrøder, recirkulation og planlagt afgræsning under virkelige forhold, så erfaringerne kan bruges langt ud over de 22 hektar og bidrage til, at flere landbrug kan omlægges regenerativt.

I praksis

Flere dyrkningssystemer

Salgshave, Eksperimentarium, bær- og frugtlund, nøddesavanne, holistisk planlagt afgræsning og paulownia giver forskellige erfaringer med regenerativ drift.

Videndeling

Fra erfaring til fælles viden

Vi vil løbende samle og dele erfaringer, observationer og relevant fagligt materiale fra omlægningen og fra andre regenerative projekter.

Læring og samarbejde

Kom tættere på omlægningen

Rundvisninger, frivilligt arbejde, formidling og mulige faglige samarbejder gør landbruget til et sted, hvor flere kan lære med.

Målet er ikke kun at omlægge 22 hektar, men at gøre erfaringerne fra omlægningen brugbare for flere.

Luftfoto af Humlebækgård med staldbygninger, gårdsplads og de omkringliggende marker
Humlebækgård og de omkringliggende marker ved Egøje Byvej

Mere end produktion

Et sted for læring, fællesskab og liv på landet

Humlebækgaard skal også være et sted, hvor mennesker kan møde landbruget. Planen omfatter rundvisninger, arrangementer og formidling, så børn og voksne kan følge årets gang, lære om regenerative principper og se omlægningen i praksis. Lokal fødevareproduktion og fællesskab omkring gården er dermed en del af den større fortælling om et levende landbrug.

Bag projektet

Organisationen og samarbejdet

Vil du vide, hvem der ejer og forpagter gården, hvordan Skovlandbruget Humlebækgaard F.M.B.A. fungerer, og hvordan de selvstændige projekter indgår i helheden? Det organisatoriske overblik findes på siden Om Humlebækgaard.

Om Humlebækgaard

Kontakt os

Interesseret i omlægningen, et besøg, et samarbejde eller aktiviteterne på gården? Skriv til os.

Kontakt Humlebækgaard

Skovlandbruget Humlebækgaard
Egøje Byvej 4 · 4600 Køge
info@humlebaekgaard.dk
CVR: DK-46485394