Spørgsmål & svar

Vi bruger ordet praksislaboratorium om et landbrug, hvor forskellige regenerative dyrknings- og driftsprincipper afprøves under virkelige forhold. Humlebækgaard skal både være et landbrug i drift og et sted, hvor erfaringer fra omlægningen bliver samlet, dokumenteret og delt.

Lokal fødevareproduktion er en vigtig del af Humlebækgaard, men ikke det eneste formål. Produktionen er samtidig den praktiske ramme for at undersøge, hvordan regenerative dyrkningssystemer fungerer biologisk, driftsmæssigt og økonomisk. Erfaringerne skal kunne bruges langt ud over de 22 hektar.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du nyt om omlægningen, kommende arrangementer og muligheder for at deltage direkte i din indbakke. Kommende arrangementer kan du også se i kalenderen.

Regenerativt landbrug er ikke en fast, certificeret driftsform som økologi, men en retning der kan praktiseres på tværs af både økologisk og konventionelt landbrug. Fælles for tilgangen er, at målet ikke kun er at undgå at skade jorden, men aktivt at genopbygge dens biologiske liv, struktur og kulstoflager, samtidig med at der stadig produceres mad.

Økologisk landbrug er en certificeret driftsform uden kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Regenerativt landbrug er derimod ikke en certificering, men en samling af principper (biodiversitet, jorddække, minimal jordforstyrrelse og integration af dyr), der kan praktiseres både inden for og uden for økologisk certificering. Permakultur er oprindeligt et bredere designprincip for bæredygtige systemer, ofte brugt om haver og mindre arealer, og deler mange af de samme principper som regenerativt landbrug, men har rødder i en anden tradition.

Landbrugets design hos Humlebækgaard er inspireret af alle tre retninger: regenerativt jordbrug, permakultur og skovlandbrug.

Jo flere forskellige arter af planter, dyr, svampe og mikroorganismer, der lever sammen på et areal, jo mere ligner systemet et naturligt økosystem, hvor arterne indgår i samspil og holder hinanden i balance. Monokulturer mangler den indbyggede regulering og er derfor mere sårbare over for skadedyr, sygdomme og udpining af jorden.

Jorddække betyder, at jorden så vidt muligt altid er dækket af levende planter eller planterester, i stedet for at ligge bar. Levende rødder holder på fugt og næringsstoffer og fortsætter med at “fodre” jordens mikroliv, også uden for vækstsæsonen. Mekanisk forstyrrelse som pløjning og kemisk forstyrrelse som sprøjtning kan omvendt ødelægge de svampe- og bakterienetværk, der er bygget op i jorden over tid. Derfor er et af de bærende principper i regenerativt landbrug at minimere unødig forstyrrelse.

Skovlandbrug integrerer træer og buske med landbrugsproduktion, for eksempel i rækker med afgrøder eller græsarealer med dyr imellem, eller som spiselige flerlags-systemer der efterligner skovens struktur. Princippet er det samme som ved biodiversitet generelt: at skabe flere lag og flere samspil i systemet, i stedet for store, ensartede arealer med kun én afgrøde eller ét formål.

Humlebækgaards egne dyrkningssystemer omfatter blandt andet Eksperimentarium, bær- og frugtlund, nøddesavanne og paulownia, hvor træer indgår i dyrkningen, og i nøddesavannen kombineres træerne med afgræsning.

Jord består groft sagt af tre ting: jordmineraler (sand, ler og silt, hvor forskellen er partikelstørrelsen), organisk materiale (både levende rødder og dødt planterester) og mikrolivet, der lever i og af det hele. Jordmineralerne indeholder en masse næringsstoffer, som planter ikke kan optage direkte, men det kan bakterier og svampe, fordi de har enzymer, der kan nedbryde mineralerne og frigøre næringsstofferne til planterne.

Mykorrhiza er en gruppe svampe, der lever i symbiose med planterødder. Svampens trådnetværk (mycelium) forbinder sig med planternes rødder og henter sukkerstoffer, som planten har dannet ved fotosyntese. Til gengæld bruger svampen sit netværk i jorden til at hente kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer, som den afleverer til planten.

Jo flere forskellige plantearter og rodtyper der vokser sammen, jo flere svampe- og bakteriestammer kan systemet understøtte, hvilket er en del af baggrunden for, at holistisk afgræsning og genopbygning af mykorrhiza indgår i designet af Humlebækgaards dyrkningssystemer.

Rodeksudater er de sukkerstoffer og andre forbindelser, som planterødder aktivt afgiver til jorden, ofte en betydelig del af det, planten danner ved fotosyntesen. Det er ikke spild, men grundlaget for samarbejdet med jordens mikroliv: bakterier og svampe lever af eksudaterne og betaler tilbage i form af næringsstoffer, som planten ellers ikke selv kunne optage fra jordmineralerne.

Humus er den del af jordens kulstof, der er svært nedbrydeligt og derfor bliver i jorden i mange år. Når organisk materiale tilføres jorden, omsætter mikroorganismerne først det meste til næringsstoffer for planterne. Det er en relativt hurtig proces. Kun en mindre del ender som stabil humus, og det er en langt langsommere proces, der opbygges over år. Kulstof, der bindes gennem samspillet mellem svampe og planterødder, regnes generelt som mere holdbart i jorden end kulstof tilført direkte, for eksempel som biokul eller halm.

Gård og jord ejes af Planetary Impact Ventures gennem deres jordbrugsfond. Køge Fælles Jord forpagter gård og jord af Planetary Impact Ventures for en periode på 20-30 år. Jorden drives i praksis af landbrugskyndige driftsledere og beboere på gården, der indgår i et produktionsfællesskab, mens foreningen Skovlandbruget Humlebækgaard F.M.B.A. dækker aktiviteterne på gården og videreforpagter jord og lokaler til de selvstændige projekter og virksomheder.

Læs mere om samarbejdet bag Skovlandbruget.

Jorden er fordelt i seks dyrkningssystemer: 1 ha salgshave (market garden) med enårige grøntsager, 2,4 ha Eksperimentarium med træer, bær og flerårige grøntsager, 2,7 ha bær- og frugtlund, 4,2 ha nøddesavanne med spisekastanje, hassel og valnødder (planlagt plantet efteråret 2027), holistisk planlagt afgræsning i to områder på 3,9 ha (får og høns) og 5,5 ha (eventuel kommende afgræsning med kvæg), samt 1,2 ha paulownia. De resterende ca. 1,1 ha er øvrigt areal: mergelgrave, åområde og grundareal ved huset.

Se den fulde oversigt over dyrkningssystemerne med beskrivelser af hvert enkelt.

Holistisk afgræsning er rotationsgræsning, hvor dyrene flyttes jævnligt: kort tid på et mindre område ad gangen, så de spiser det meste af det tilgængelige græs i stedet for at bruge tid på at søge efter det, de bedst kan lide. Princippet er, at dyrene er tilbage på samme fold efter cirka 25-30 dage, så græsset får 3-4 ugers hvile mellem hver afgræsning.

Metoden er tænkt til at give mindre overgræsning, mere kulstoflagring og humusdannelse i jorden, og sundere dyr med færre parasitter. Den foregår i to områder på 3,9 og 5,5 ha, og nøddesavannen kombineres med rotationsgræsning.

Der vælges robuste dyreracer, der kan gå ude hele året. Af kvæg nævnes blandt andet Skotsk Højlandskvæg, Galloway, Aberdeen Angus og Hereford, og af får de fleste fåreracer samt specifikt Gotlandsk pelsfår, Gute, Spelsau og Lüneburger. Der opsættes læskur og sikres frostfrit vand, og dyrene tilses dagligt i henhold til lovgivningen.

Aktuelt indgår høns, får og kvæg i designet, og der bruges mobile fodertrug og et mobilt hønsehus, så dyreholdet kan flyttes rundt sammen med afgræsningen.

Designet tager udgangspunkt i landskabets egne forhold, blandt andet højdekurver og naturlige vandflow, og følger fem regenerative designprincipper: jorddække og levende rødder hele året, minimal forstyrrelse af jorden, understøttelse af det mikrobielle jordliv, integration af dyr på græs i dyrkningssystemet, og et jordbrug baseret på recirkulation.

Ja. Ud over de jordbaserede projekter er der også mulighed for at leje bygnings- og kontorplads til andre grønne virksomheder, blandt andet svampeproduktion, ciderproduktion og tørring af krydderurter. Se mere under projekter og øvrige virksomheder.

Fordelingen følger det aktuelle designkort, som er udarbejdet i samarbejde med forpagterne. Dyrkningssystemerne er under etablering og kan fortsat blive justeret. Se den aktuelle jordfordelingstabel.